Beretninger

• Den kombination, at de har mulighed for at vælge selv og samtidig være med i en gruppe, tror jeg, er det, der driver dem. De har en fortrolighed med legen. Det mest overraskende synes jeg, er det, der er sket med sprogbørnene.
• Hun havde jo intet sprog, men satte sig alligevel hver gang i “fortællecirklen”. Hun løste sin sprog-udfordring ved at hviske til pædagogen, som så sagde ordene højt. Siden har hun siddet der med de andre piger, og de har faktisk lavet en fælles historie. Historien fik lige et tvist. De inspirerede hinanden. Nu trives hun og har en helt ny status i gruppen.
• Han spørger tit forventningsfuldt: “Hvornår skal vi lege Firkløverlegen igen”. Før græd han næsten hele tiden, nu står han på hovedet.
• Det manifesterer sig også udenfor legen. Den måde de ser på hinanden som rollemodeller, som nogen der kan komme i tanke om noget og har noget på hjerte.
• De får lov at komme med idéer, og gi´ det videre til de andre. Mange elementer er vigtige. De oplever, at de har en vigtig opgave, som har betydning og giver mening.
• De er gode til at give plads til hinanden. De synes, det er interessant, og de snakker ikke i munden på hinanden. Det er ikke: mig, mig, mig! De synes, det er hyggeligt.
• Hos os er fortælle-cirklen et “hit”. Her har man mulighed for at bearbejde en hændelse, som man har været udsat for,
  som da han fortalte historien om en dreng, der blev bidt af en hund. Det har han jo selv oplevet.
• Hos os fortæller pigen om helt dagligdags ting: Jeg står op, mor følger mig i børnehaven, og henter mig igen. Hun er i en proces, bearbejder et savn, og de er ved at skabe et nyt liv derhjemme.