Firkløvermetoden

Firkløvermetoden danner rammen om en identitets- og meningsskabende leg, hvor børnene aktivt er med til at bestemme indholdet. En leg der befordrer, at børn gennem idéudvikling, medbestemmelse og fantasi kan udtrykke sig individuelt gennem fortællinger, sange, tricks og kropslige færdigheder i et gensidigt, trygt og respektfuldt samarbejde. Legen kan ses som en metode, der systematisk inddrager hvert enkelt barn i fællesskabet,
og motiverer til deltagelse og personligt engagement.

Legen er med til at organiserer ligeværdighed blandt jævnaldrende. Centralt for Firkløvermetodens koncept er,
at den forebygger mobning og understøtter børnenes spirende demokratiske forståelse. Metoden har en socialt inkluderende og anerkendende tilgang, som gør at pædagoger og lærer kan anvende den som konkret læringsredskab i deres understøttende undervisning for indskolinger 0-3 årgang.

Desuden kan den implementeres i daginstitutionernes pædagogiske læringsplaner og er særdeles nyttig for de
4-5 årige. Den skaber grobund for udvikling af børns sproglige, personlige og sociale kompetencer og er samtidig effektiv som skoleforberedende tiltag. Firkløvermetoden tager afsæt i et menneskesyn, der forkuserer på barnets ressourcer og intentioner i stedet for dets svaghed.

Intentionen med Firkløvermtoden er at skabe et læringsmiljø, der både værner om det enkelte barn og fællesskabet på en respektfuldt måde. Metoden kan tilpasses børnenes alderstrin, forskellige behov for udfordringer og giver anledning til en ny måde at være sammen på.

Ejer af denne hjemmeside Lilian Frimann - Fotos: Colourbox - Designet og programmeret af Sandra Bebe Jørgensen 2015